Et job hvor omsorgen tager udgangspunkt i faglighed, patientsikkerhed, livskvalitet og velfærdsteknologi. Du uddannes til at arbejde professionelt med helhedsorienterede sygepleje og rehabilitering, og du skal lede og koordinere rehabiliterende aktiviteter, der kan hjælpe borgere og patienter i at mestre deres eget liv i forbindelse med behandling eller sygdom.
Som social og sundhedsassistent forventes det, at du har et stort personligt engagement med mod og lyst til løbende kompetenceudvikling.
Din alder og erfaring er dog afgørende for, hvorvidt du skal starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2. Vil du starte på en social- og sundhedsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse?
Så tager din uddannelse sin begyndelse på grundforløb 1. Se mere på https://sosunord.dk
Så er grundforløb 2 begyndelsen for dig. Grundforløb 2 varer 6 måneder med studiestart i august og januar. Der er mulighed for at tage Grundforløb på lokalafdelingen i Aars, Østre Boulevard 10, 9600 Aars. Inden du starter på grundforløb 2, skal du beslutte dig for, om du vil tage uddannelsen til Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent.
Ønsker du at søge optagelse og ansættelse fra Grundforløb 2 skal du søge to steder både på SOSU Nord og i Vesthimmerlands kommune:
SOSU Nord Vesthimmerlands kommune
Har du gennemført en fuldt STX, HHX, HTX eller HF har du merit for Grundforløb 2.
Dette gælder IKKE HF-enkeltfag.
Du skal dog gennemføre førstehjælp og brandinstruktion på 2,5 dag før start på hovedforløb.
Send din ansøgning til Vesthimmerlands kommune.
Vesthimmerlands kommune
Er du uddannet social- og sundhedshjælper har du 6 måneders merit.
Der er opstart forår og efterår, hvis der er elever nok til at etablere et nyt hold.
Uddannelsen varer ca. 2 år 10 mdr. på ordinært hoved forløb. Her veksles mellem skole og oplæring. Oplæringsperioderne foregår på plejecenter/hjemmepleje, psykiatri og kombinationsoplæring i primær kommunal sektor og på sygehus.
Skoleperioderne foregår på SOSU Nord Aalborg. Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en autoriseret uddannelse, hvor man forpligter sig til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Du bliver uddannet både indenfor servicelov og sundhedslov.
Du ansættes på 37 timer ugentligt og får løn både under Grundforløb 2 og Hovedforløb.
Se mere om uddannelsen på sosunord.dk
Når du afslutter din uddannelse kan du vælge at gå ad flere forskellige veje. Dine karrieremuligheder er gode i Vesthimmerlands Kommune, idet størstedelen af vores elever fastansættes efter endt uddannelse.
Gode muligheder for videreuddannelse indenfor f.eks. ledelse, specialer indenfor det sundhedsfaglige område, vagtplanlæggelse m.m.
Du kan også vælge at læse videre til f.eks. sygeplejerske, socialrådgiver eller ergo- og fysioterapeut via kvote 2. Eller du kan tage en akademiuddannelse indenfor sundhedsområdet, eller forskellige efteruddannelseskurser.
Du skal søge på vesthimmerland.dk under ledige stillinger. Her finder du stillingsopslaget til den uddannelse du ønsker at søge ind på.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og hvis du bliver tilbudt en ansættelse, vil vi optage dig på næstkommende optag på SOSU nord, hvor vi har ledig plads.
Husk at du i den elektroniske ansøgning skal uploade:
Du skal som udgangspunkt ikke have en elevplads for at starte på uddannelses grundforløb. Du har mulighed for ansættelse fra Grundforløb 2.
For at fortsætte på hovedforløbet, skal du dog have en uddannelsesaftale med en kommune.
Det betyder man er ansat fra Grundforløb 2 og hovedforløbet i en uddannelsesaftale.
Du har mulighed for at få løn under hele uddannelsen fra Grundforløb 2 eller fra hovedforløbets start, såfremt du har en uddannelsesaftale med en kommune.
Hvis du er under 25 år aflønnes du i henhold til overenskomsten for social- og sundhedspersonale.
FOA hjemmeside foa.dk/Social-Sundhed/Overenskomster
Hvis du er over 25 år er der mulighed for at blive aflønnet som voksenelev eller voksenlærling.
Kriterier for aflønning som voksenelev er:
Kriterier for aflønning som voksenlærling er:
Jobcenteret kan være behjælpelig med at afklare, hvorvidt du er berettiget til denne ordning.
Lønsatsen er svarende til løntrin 11 i overenskomsten for social- og sundhedspersonale.
Vi tilbyder:
At være elev kræver, at du tør give noget af dig selv, at du tager dig tid til at lytte til borgeren og at du udviser empati ved at sætte dig i borgerens sted.
Vi forventer at du udviser:
Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes Uddannelseskoordinatorerne:
Fællesmail
Uddannelseskoordinator-SOSU@vesthimmerland.dk